Indkøbskurv :

ingen varer - 0,00 kr
Din indkøbskurv er tom.

Fragtfrit levering ved køb over 600,- kr

Chinchilla

Chinchilla er nervøse af natur, men deres nysgerrighed gør, at de meget let bliver tamme og tillidsfulde.

Fodring: Chinchillapiller eller specielle chinchillablandinger. Chinchillaer er semidrøvtyggere og har derfor en meget følsom fordøjelse. De tåler ikke hurtige foderskift og pludselige overfodringer. Chinchillaerne kan sagtens tåle en lille smule gulerod eller et stykke æbel dagligt. En anden vigtig ernæringskilde er hø af god kvalitet. Dette er bedst at hænge op i en høhæk, således det ikke svines til. Derudover vand i en drikkeflaske, som skiftes dagligt. Chinchillaerne er utrolig glade for rosiner, men disse skal gives med måde. Rosiner er et godt redskab til at vinde dyrernes fortrolighed.

Burstørrelse: Min. 80 x 80 x 100 cm til 2 chinchillaer. Jo større et bur man tilbyder sine chinchilla jo mere vil de folde sig ud.

Indretning: Gerne masser af klatregrene. Grenene skal renses inden de sættes i buret. Det kræver mange grene, hvis chinchillaerne skal kunne få opfyldt deres behov for motion. Grenene må gerne være naturgerne, som birketræ eller frugttræer, dog ikke fra stenfrugttræer (blommer, kirsebær o.s.v.) da disse indeholder blåsyre, som er giftige for Chinchilla.
Vigtigt er også en sovekasse med målene ca. 30 x 40 x 30 cm. Sovekassen skal placeres højt i buret og jævnligt udskiftes, da den vil få en hård medfart af de gnavelystne chinchillaer. Desuden skal der være et badekar til rådighed med chinchilla-sand, da den sandbader ofte, for at frigøre snavs i pelsen. Som badekar er en fiskebowle et godt valg, da det holder sand og støv væk fra omgivelserne og chinchillaerne er ikke generet af at klatre ned i bowlen.

Chincillaer kan blive optil 15-16år. 
De er kønsmodne i 3-4 md. alderen. 
Drægtighedsperioden er på 111 dage. 
Normalt får chinchillaerne 2 unger, men der kan komme optil 4 unger. Ungerne er selvstændige i 10-12 ugers alderen. 
Kønsforskel: Afstanden fra endetarm til kønsdelene er længere hos hunnen end hos hannen.

Ved yderligere spørgsmål kontakt Land & Dyr.